visselig en allerede fuldstændig Folkedannelse der sit Tilvær, ihvorvel kun i de høiere Stænder og hist og her i Middelstanden; de lavere Klasser vare i aandig Henseende forsømte, og ved det meest sneverhjertede Voldsherredom (Despotisme) afholdte fra enhver ædel Fremstraalen. Hvad derimod statsborgerlig Dannelse betræffer, saa manglede ikke alene hine lavere, men ogsaa de høiere Klasser den. Man kjendte dengang kun til de smaalige Manøvrer imellem rivaliserende Korporationer, til gjensidige Svækkelses-Systemer, til Sagnlæren om ret at snoe sig frem, til tvetydige Formelkunster, til Herrehore(Maitresse)Vælde og anden deslige Statselendighed. Montesquieu havde kun vakt et forholdsmæssig ringe Antal Aandsjele. Da han altid udgaaer fra et historisk Standpunkt, vandt han liden Indflydelse paa et følelsevarmt Folks Masser, der er allermodtageligst for Tanker, hvilke oprindeligen og frisk udvælde af Hjertet, saaledes som i Rousseaus Skrifter. Men, da denne, Frankrigs Hamlet, der saae den fortørnede Aand, gjennemskuede kronte Giftblanderes Argsind og Hofmændenes glindsende Tomhed, Hofetikettens taabelige Opspind og den almene Fordærvelse, og kummerfuld udraabte: „Verden er traadt ud af sine Gjænger; vee mig, at jeg er den, som atter skal indsætte den deri!“ — da Jean Jacqves Rousseau halv med forstilt halv med virkeligt Fortvivlelsesvanvid opløftede sin store Klage og Anklage; — da Voltaire, Kristendommens Lucian, nedloe det romerske Præstebedrag og Voldherredømmets derpaa byggede guddommelige Ret; — da Lafayette, to Verdners og to Aarhundreders Helt, vendte tilbage fra Amerika med Frihedens Argonauter, og medbragte, som det gyldne Skind, Ideen om en fri Konstitution; — da Necker regnede, og Sieyes definerede, og Mirabeau talte, og den constituerende Forsamlings Torden henrullede over det visnede Enevælde og dets blomstrende Deficit, og da nye statshuusholderske og statsretlige Tanker fremskjøde sig som pludselige Lyn: — da maatte Franskmændene først lære Frihedens store Videnskab, Politiken, og de første Begyndelsesgrunde kom dem dyre at staae, og det kostede dem deres bedste Blod.
Men Skylden for at Franskmændene maatte betale saa dyre Lærepenge, laae hos hiint svagsindede, lyssky Voldsherredom, der, som sagt, søgte at holde Folket i aandig Umyndighed, hindre hver statsvidenskabelig Underviisning, overdrage Bogdommen til
