Denne siden er korrekturlest
13. Hvad er Samvittigheden?
En Røst fra Hjertets Dybder, som klinger klar og stærk,
som dømmer skjulte Vilje og Viljens aabne Værk.
Den Hjertefreden finder, som gaaer hvor Røsten raaber,
Hvo troer at narre Den, er største mellem Taaber.
En Røst fra Hjertets Dybder, som klinger klar og stærk,
som dømmer skjulte Vilje og Viljens aabne Værk.
Den Hjertefreden finder, som gaaer hvor Røsten raaber,
Hvo troer at narre Den, er største mellem Taaber.
14. Har Mennesket ikke Lidenskaber?
I Hjertet Frygt og Haabet og Fryd og Smerten boe.
De drive os til Handling; thi sjelden har de Roe.
Med Maadeholds-Kapsunen Fornuften tæmjer dem.
Hvis ei, da som Fordærvets Ild de blusse frem.
I Hjertet Frygt og Haabet og Fryd og Smerten boe.
De drive os til Handling; thi sjelden har de Roe.
Med Maadeholds-Kapsunen Fornuften tæmjer dem.
Hvis ei, da som Fordærvets Ild de blusse frem.
15. Hvorledes er Menneskets syndfulde Tilstand beskaffen?
Utæmte Lysters Oprør og Syndens onde Seir.
Fornuften føget hen som Gnist i vilden Veir.
Af Engelen, som boed i Hjernen reen og skjær,
urene Lyster plukke med Haan de hvide Fjær.
Igjennem Blodet bølger
det kaade Seierstog,
som Sjelens Frihed følger
i skjændselsfulde Aag.
Igjennem Glædeshaven
det gaaer til Angersørken, og saa afsted til Graven.
Utæmte Lysters Oprør og Syndens onde Seir.
Fornuften føget hen som Gnist i vilden Veir.
Af Engelen, som boed i Hjernen reen og skjær,
urene Lyster plukke med Haan de hvide Fjær.
Igjennem Blodet bølger
det kaade Seierstog,
som Sjelens Frihed følger
i skjændselsfulde Aag.
Igjennem Glædeshaven
det gaaer til Angersørken, og saa afsted til Graven.
16. Har da ikke Gud givet os Lidenskaberne?
Gud gav os Alt tilbedste. Han dannede vor Sjel
med Frygten forat lide, Hang til at leve sæl.
Men Frygt for indbildt Onde og Lyst til falske Godt
har Mennesket ei sjelden af egen Daarskab faaet.
Gud gav os Alt tilbedste. Han dannede vor Sjel
med Frygten forat lide, Hang til at leve sæl.
Men Frygt for indbildt Onde og Lyst til falske Godt
har Mennesket ei sjelden af egen Daarskab faaet.
17. Hvorledes kunne vi undgaae at overraskes af Synd?
Ved stedse vak at holde Fornuften paa sin Vagt,
og væbne sig til Kampen ved første Raab: giv Agt!
Da slaae vi Fienden, give Tyrannen Banebrist.
Af Frygt for Ildebranden vi slukke første Gnist.
Ved stedse vak at holde Fornuften paa sin Vagt,
og væbne sig til Kampen ved første Raab: giv Agt!
Da slaae vi Fienden, give Tyrannen Banebrist.
Af Frygt for Ildebranden vi slukke første Gnist.
