fremhæves i et sammenhængende System som almeenmenneskelig Religion — Præsterne af enhver fortiden bestaaende Troesbekjendelse maa bringes tilbage, fra at spille Roller som Midlere imellem Himmel og Jord, til at være Folkelærere.
Dette skal vorde Kristendommens Triumf! Den naaes ikke ved at binde de kommende Slægter i al Evighed til Mørkets Alders halvhedenske Kristenpræsters eller til Middelalderens geistlige Heroers Dogmer. Tvertom er paa denne Vei bevirket, at intet egentligt Kristensamfund eller Kirke har Tilvær; men at de Kristne, — til liden Opbyggelse for alle de andre Religionsbekjenderes Troende, som forgjæves opmuntres af Missionærer til at gaae over til Kristendom, fordi de ikke vide, hvilket Parties Kristendom de skulle vælge, og derfor hensove i den Troe, hvori deres Fædre roligen hensov — have udgrenet sig i utallige Stridende Partier, i hvis indbyrdes Strid der er flydt ligesaameget Blod som Blæk (see Kirkehistoriens Skjændselsregistre!) og som kun da have en Fred, naar det dunkle Begreb om Stridsgjenstandenes Uværd, hvilket man kalder Indifferentismus, har paatrængt sig Fleerheden af Folkeslagene, eller naar de aandelige Kamphøvdinger ere hensjunkne af Mathed.
Dette skal vorde Kristendommens Triumf? Dens ophøiede Mester reiste den af de brugbare Brudstykker af forhen i Ruiner hensjunkne Religionssystemer, af de vigtigste Sandheder, den menneskelige Skarpsindighed dertil havde fundet, og sammenføiedes af hans egen til et fuldkommen harmonisk Pantheon, i hvis Kuppel han satte den sunde Dogmatiks almeennødvendige Hovedlærdomme om en Gud og Udødelighed, liig Pantheonets aabne Hvælvvindue, hvorigjennem Himmelen seer ned. Selv Platos fiirkantede Akademia taalte ikke Sammenligningen med Kristi fuldkommen runde Pantheon. Men nu — Himlen bevare os! — hvorledes seer det ud? Udmajet med alskens Pulpiturer, Kors, Kapeller o. s. v. o. s. v., dvæler Tænkerens Øie hartad med ligesaastort Behag ved Konfutsees Pagode, for ei at sige, ved Mahomeds Moskee.
Ja dette skal vorde den sande Kristendoms Triumf! Den medfører Civilisation, siger man. Ja, sige vi, hvor herlig er den dog ikke, at den endog har mægtet at gjøre dette, saa sønderhugget som den har været og er! Dog, hvad har den mægtet, imod hvad den kunde have udrettet? Ere Lasterne, eller endog Raa-
