Det Ene, som en Stortyran ei kan med al sin Magt,
- er Mandens „Vil“ at tvinge, som døe tør uforsagt.
Magtstjaalen, marvløs er du Sjel, som ejer ingen Villie, men hele Magten vel.
Let Næstens Kors! Det tynger ei saameget; thi da du lægger ned dit eget.
Synder! Forsoningen med Angeren begynder.
Hver Kamp for Dyden i Menneskehjerte er Frelserens Moder i Fødselssmerte. Hver Dydens Tanke i Hu fremskjød,
- en Frelser er i Pjalter fød;
- hver Dyd betvungen
en Frelser haanet og gjennemstungen; en Djævelens Offerpræst hver Last. Men Angeren, se, en Forsoner selv,
- til Menneskets Sjel
med blinkende Taarer naglet fast! Naar Støvet sin frelsende Høihed naaer, naar Adam i Graad forstaaer, at Aanden forsoner, renser sig Selv — o da er Menneskets Sjel som Frelseren selv i det Øjeblik fra Smertens Kors han til Himlen gik.
Messias i Krybbe, i Pjaltelagen af fattige Hyrders Hilsen modtagen,
