Denne siden er korrekturlest
127.
Før Himlen sand i Mulden Du kan naae,
du ydmyg, stolte Aand, tilbage maa
til Barnets Himmel vandre — ak hvor liden!
en Roses Hvælv dens Rum, et Smiil er Tiden!
Dog, liden som den er, den har et Uskylds Øje,
en Sol, som speider sandest dog det Høje!
Før Himlen sand i Mulden Du kan naae,
du ydmyg, stolte Aand, tilbage maa
til Barnets Himmel vandre — ak hvor liden!
en Roses Hvælv dens Rum, et Smiil er Tiden!
Dog, liden som den er, den har et Uskylds Øje,
en Sol, som speider sandest dog det Høje!
128.
Hvor stort er Mennesket! — Hvad Høihed gaaer det til,
naar her en Himmel folder sig sammen i dets Vil?
Hvor stort er Mennesket! — Hvad Høihed gaaer det til,
naar her en Himmel folder sig sammen i dets Vil?
129.
Sand Iver for det Gode snart sig tænder,
men langsomt brænder.
Thi den er Støvets Billed af den Iver,
der med en Helligaand Alhimlen evigen beliver.
Sand Iver for det Gode snart sig tænder,
men langsomt brænder.
Thi den er Støvets Billed af den Iver,
der med en Helligaand Alhimlen evigen beliver.
130.
Ei kommen er den Tid, da du kan kalde
det Ros, at roses udaf Alle.
Ei kommen er den Tid, da du kan kalde
det Ros, at roses udaf Alle.
131.
Hvis du din Kjærlighed i Gjerningen vil tee:
saa stræb at vinde Indsigt! Thi Kjærlighed maa see.
Da faaer den tusind Øine, ja tusind Hænder til;
da næsten saalangt i Verden naaer den som den vil.
Hvis du din Kjærlighed i Gjerningen vil tee:
saa stræb at vinde Indsigt! Thi Kjærlighed maa see.
Da faaer den tusind Øine, ja tusind Hænder til;
da næsten saalangt i Verden naaer den som den vil.
132.
Vi stønne stødt opad med Nød,
for Hvilen stedse finde meer og altid mere sød.
Vi stønne stødt opad med Nød,
for Hvilen stedse finde meer og altid mere sød.
133.
Sku ei en Dyd i Rigmands henslængte Gave!
Et Smiil af Englen maa den tørre Handling have.
Sku ei en Dyd i Rigmands henslængte Gave!
Et Smiil af Englen maa den tørre Handling have.
