Hopp til innhold

Side:Wergeland Samlede skrifter trykt og utrykt 4 B1.pdf/276

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
78.
Hvo agter Loven i det Mindre gjerne,
  end mindre ringeagte kan dens Kjerne.

79.
  Inden Lovens Hegn
kan Hjertet roligt nyde, Fornuften lege med
den Rigdom og de Glæder, den der at plante veed.
Men udenfore gaber Graadigheden vidt,
og Straffe lure under, Sorger sortne over
  ethvert forvovent Skridt.

80.
Ei blot i Himlen boer den store Aand;
thi Dybet er hans Almagtshaand,
og disse Soles Lys hans Tale;
Hans Tanker sig i Livet male.

81.
Vor Erindring hist — hvor stor! —
  er vort hele Liv paa Jord
  alt fra første Ord til sidste;
  men de komme Alle for
  som Tanker fuldbevidste.

82.
  Villien, du til et Offer lod,
er Menneskets dyreste Hjerteklenod.
Ja — Menneskets Guddom! — du offre tør
en Deel af din Frihed, og være fri som før.

83.
Knæl ned! da naaer dig ikke Himlens Vredes Lyn.
Den slaaer ei ydmygt Øie, der kun har Graad til Ild;
  men svulmende Nakke, letsindige Smiil
   og stolte Øjebryn.