Hopp til innhold

Side:Wergeland Samlede skrifter trykt og utrykt 4 B1.pdf/270

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
42.
Den, som sædelærer, vel
bør have nok igjen for sig Selv.

43.
Meer Selvfølelse — den Kraftens ydre Glands —
  hos Barn, der Frihed fik i Vuggegave,
om Øiebrynet slaaer som Løvesvands
  (i Hjertet Løven da sit Hie have!)
end hos tyklægget, skjægget Slave.

44.
Hvor stygt ei kaste i sig Selv et Blik;
men stedse at hoppe i Sidemands Steg,
og stedse glemme Loven, som vi fik:
at passe os Selv i den hvirvlende Leg?

45.
  Taalmodighed paa sorten Green
har gylden Frugt, om den modnes seen.

46.
Indbildskhed? O, hvor styg! den vrænger
til Abemaske Dydens Aasyn om,
  og Lastens fule Træk
med Dydens rene mænger;
ja Den er Dyders Sporeklingren, som
la’er høre hvertet Trin, idet de løbe væk.

47.
Indbildskhed lugter sødt for egen Næse;
men hos de Andre stinkende og fæl.
Vi see den fremst hos Alle; men den æser,
skjøndt kjæmpehøi, dog useet bag os Selv.
Det er dens Skygge vi see hos Andre kun,
som Jorden seer i Maanen sin egen stor og rund.