Hopp til innhold

Side:Wergeland Samlede skrifter trykt og utrykt 4 B1.pdf/249

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
424.
At roe sig langt fra Land
gjør tidt skibbruden Mand.

425.
Sjelekraft er et haardført Træ,
elsker ei Solskin, agter ei Læ.
Sevjen skyder fra Roden op,
naar Stormen bryder i højen Top.
I Snoen snoer sig hver Green saa stærk,
da synger hver Qvist som et Sejerværk.

426.
Skyldfri, som til Hvile stunder,
rolig paa en Halmsæk blunder.

427.
Det Gode dog tilsidst maa vinde Slag;
thi det er Gud Almægtiges egen Sag.

428.
Hvad man med Synden faaer,
som ofteste med Skammen gaaer.

429.
Har du ei forud tænkt, og troer du, at med Tiden
skal Alting jevne sig; tro mig, det slet gaaer siden. — F.

430.
Det stille Vand har dybe Grunde.
Vogt dig for dybe Buk og søde Munde!

431.
Kjendte Veie er’ de bedste.
Prøvet Ven er god at gjæste.