Side:Wergeland Samlede skrifter trykt og utrykt 4 B1.pdf/241

361.*
En Huustroe, hvis Tunge har Sagtmods søde Sang,
hvis Haand har Flinkhed, og hvis Blik
tilsammen Venlighed og Klogskab fik,
bær’ meer Velsignelse end Eng og Agervang.

362.
En Yngling spurgte gammel Mand:
„Siig, hvem af disse Tvende skal jeg tage?
en Høifornem? en af min egen Stand?
  til Ægtemage?
Jeg er saa heldig nu at kunne vrage.“
Da løfted Kallen Kjep, det Aldrens Vaaben,
henpeged paa en lystig Drengetrop,
der løb omkring med Svøbe og med Top,
og sagde: hør, de spaae Hvad du skal gjøre.
Den Yngling nærmed sig da Drengehoben,
  og faaer da høre
et Pokkers Skrig, en evig Raaben:
„den Nærmeste! tag Den, som er dig nær!“
De Drenge vistnok Toppen meente; men
vor Yngling tog det Raad, og gik saa hen,
og tog sin Nærmeste: sin Lige:
  den borgerlige Pige.

363.
  At være stærk,
  er Naturens Værk;
  Rigdom og Ære
  kan Lykkens være.
At raade sin Styrke er Mandens!
at raade sin Lykke Forstandens!

364.
  Det Ældste er Gud;
  thi Han er ikke runden ud.
Det Skjønneste er Verden; thi den af Gud fremkom.
Det Største er vel Rummet; thi Alt det fatter om.