deles skikket til, i Forening med de fattelige og, som Troesartikler, ene vigtige Lærdomme om Gud og en Udødelighed, at udgjøre den udelukkende Gjenstand for Folkeunderviisningen.
Kort — for at vække Begreber, maa man ikke strax, i Begyndelsen gaae udenfor deres Grændser:
Der ere Aander i Himlen — og blandt dem vor forklarede Frelser — som engang herneden arbeidede af al deres Kraft for den store Menneskehed. O, Forsyn, velsign deres Frugter, at de ikke falde af ubenyttede! De fremblomstrede for de Fattige i Aanden.
Er Hjertet fuldt af Medynk, da være Hovedet fuldt af Tanken om Hjælp. O, nys, da jeg saae ind i Folkemassens Hjerner — hørte min egen Klage gjenlyde som i en Ørken — hvor fandt jeg min, ved den uvilkaarlige Samstilling, riig! og nu, da jeg overtænker, hvorledes jeg skulde kunne hjælpe, hvor arm!
Min Følelse er for varm til at døe hen i sine Suk, til at qvæles af Mistvivl, hvor gjennemtrængende isnende den end er, til at kjølnes af Forudfølelsen af Miskjendelse. Jeg skylder den et Forsøg. Der er Triumf i at følge sin Overbeviisning, i at lyde sin Samvittighed.
Min Opgave er da, at give en Prøve, et Udkast til en Underviisning i de alene vigtige Sandheder, saaledes som jeg troer de lade sig fatte af Børn paa 10 Aar, almindeligen taget, og af udannede Mennesker af enhver Stand. Dog gaaer jeg først over til disse efter at have fulgt i Underviisningen den menneskelige Sjels Udvikling. Barnet giver sig blot af med at sandse og erfare. Verden sysselsætter det alene, uden at det tænker paa sig selv. Dette sidste tillige gjør Ynglingen. Paa denne Erfaringens Grundvold bygger Manden sine Slutninger. Den naturlige Underviisning for et blot Barn var da blot Naturhistorie, Beskrivelse over saadanne Ting, det selv har Anledning til at kjende, for det tilvoxende Menneske Sædelæren; for den Voxne de speculative Sandheder. Men i at lære bogligen gaaer man alletider forud for Alderen. Jeg vil da stræbe at forene alle tre Gjenstande saaledes at dette Udkast, idet det gaaer fremad som de Læseres Fornuft, det er bestemt for, med Erfaringen, kan vække deres Tænkekraft, vinde deres Fornuft, og derved hjælpe denne i at lede sig frem til hine alle vigtige Troessandheder, til en urokkelig Troe, da den er grundet paa Overbeviis-
