Gregorius Dagssøn var en af den norske Konge Ingis ypperste Hærførere, hvorhos der var et trofast Venskab imellem ham og Kongen, hvilket stod sin Prøve engang i et Søeslag mod Een, der tragtede efter Kronen og kringsatte Kongens Flaade engang i Glomens Udløb. Gregorius havde nemlig med øm Omhyggelighed faaet overtalt Kongen, der var syg, til at trække sit Skib ud af Slagorden, men ilede selv i Kampen. Hans Skib kom paa Grund, Fienden samlede sig om ham og han kom i Fare; men da Ingi saae dette, kunde han ikke længere holde sig, greb Værget, lagde ud, roede til, gav sig saa syg han var i Striden, og delte Seiren med sin frelste Ven. Nogen Tid efter faldt Gregorius i en ny Kamp for sin Konge. Budskabet herom bragte Ingi til Taarer, han ilede i Kamp forat hevne sin Ven eller døe. Han døde.
For jevnt og gjennem sit hele Liv at kunne opfylde Menneskekjærlighedens Pligt, maa Mennesket have Eiendom. Dette Gode kan Enhver erhverve sig ved Vindskibelighed, idetmindste saa meget deraf, at han kan stadigen gavne og vise Godt imod sine Nærmeste. I Borgerens og Bondens Vindskibelighed bestaaer ogsaa Statens sande og varige Velvære, hvilket Regjeringerne erkjende ved at hædre offentligen Den, der i en udmærket Grad øver denne Dyd.
Niels Justesen var en fattig Bondekarl, da han bygslede Gaarden Eidet paa Hitterøen. Gaarden var da i høieste Grad forfalden og syntes tillige, hvad Jordveien angik, aldrig at kunne komme sig synderlig, formedelst Vandskyl, deels fra Havet, deels fra nærliggende Bjerge; men Niels Justesen gik modig deran, angreb selve Naturen og vandt Seier. Thi ikke nok at han alene opbyggede sine Huse franytaf, bortledede Kjern og Bække gjennem besværligen anlagte Diger, ryddede Steen og Krat bort, Opsatte Steengjærder, men han tilkastede et heelt Kjern saaledes, at han fik sig i dets Sted en Tønde Land, satte Dæmninger imod Havet, ja flyttede disse endog saa langt ud og bedækkede dem med Jord, at han ogsaa der fra Vandet ligesom erobrede sig en Ager paa en Tøndes Udsæd. Til dette Arbeide havde han ingen anden Hjælp end sin driftige Kone, en Pige, og siden tvende Døttre; men alligevel udrettede han ved utrættelig, ordentlig
