Hopp til innhold

Side:Wergeland Samlede skrifter trykt og utrykt 4 B1.pdf/179

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

SJETTE STYKKE

Vise Mænds Eftergranskninger, især i deres Indre, og sørgelige Erfaringer have oplyst Menneskene om de Pligter, de have at iagttage, hvis de ville føre et Liv, der er værdigt deres høie Rang, som Guddommens Billeder; og Historien nævner os mange Mænd, som have vidst at opfylde dem.

Der have ogsaa været Mænd til de fleste Tider, om hvem man kan sige, at de have skredet forud for deres Tid i Oplysning og ophøiet Tænkemaade. Saaledes have enkelte Mænd paa de Tider, da alle deres Samlevende vare saa dybt nedsjunkne i Uvidenhed og Overtroe, at de drømte sig Guder eller overmenneskelige Væsener i baade Dyr, Stene og Billeder, hvilke de dyrkede; — da altsaa alle deres Samtidige og Landsmænd vare Afgudsdyrkere — saavel vidst at bruge deres naturlige Skarpsindighed ved at skue ind i Verden, at de hævede sig over hiin Overtroe ligetil Erkjendelsen af een Gud, der er Alts Ophav og Bestyrer.

Dette hæderlige Vidnesbyrd giver Historien Harald Haarfager, den første Konge, der bød over det hele Norge. Ringeagtende Folkets Afguder og Offringer sagde han engang, medens han endnu var ung: „jeg sværger, at jeg aldrig skal offre til de falske Guder; men til den Gud alene, som har skabt Verden og Mennesket; thi det vilde være daarligt af mig, om jeg vilde vente Hjælp af Steen eller Træ.“

Thorkild Mane, en Islænder, var ogsaa opdragen i Afgudstroe; men da han naaede sin skjønneste Alder, anvendte han meget af sin Tid til Eftertanke over hvorvidt disse Fortællinger kunde stemme med sund Fornuft. Han satte Fordomme tilside, betragtede Naturen, tænkte og overbeviste sig snart om, at den da gjældende Troe var Fabel, og om, at der maatte være et altskabende, altstyrende Væsen. Denne Overbeviisning fulgte han, ærede dette Væsen og levede som en retskaffen Mand. Da han fornam, at det stundede til det Sidste med sig, bad han sine Huusfolk at bære ham ud under aaben Himmel; „thi — sagde han — der vil jeg ligge, medens jeg døer, at jeg i min sidste Stund kan see op til Solen, og tilbede den Gud, der skabte den og Himmelen og Jorden.“

See, Disse opfyldte, skjøndt omgivne af Afguderiets Mørke — og