Menneskets Legeme nøie forbundne usynlige, men sig selv bevidste Væsen, som vi kalde Menneskets fornuftige Sjel, der bestaaer af en inderlig Forbindelse imellem flere evigen udviklelige Evner. Eftertanken og Opfindsomheden vare da de første af disse, som vaktes af Smerte, Frygt og Nød, da det ikke var saa let for Mennesket at finde de for det tjenligste Næringsmidler over hele Jorden, som for Dyrene, hvis Arter ikke udbredede sig udenfor de Himmelegne, der vare dem de bedste, og hvor tillige deres særegne Næringsmidler fandtes i Overflod, hvilke de ved stærkere Naturdrifter end Menneskets lededes til at finde og bruge. Eftertanke og Opfindsomhed lærte da det nøgne Menneske at klæde sig og bruge Vaaninger, det værgeløse Menneske at væbne sig, det hungrige Menneske at dyrke Jorden, opelske Qvæg, jage, fiske og høste, vælge de sunde Næringsmidler. Men den følede Nød og den Erfaring, at Flere udrette mere end Een, og, at Livet stedse kunde indrettes beqvemmere, bragte Menneskene snart i Samfund sammen; og da Samfundene bleve større og Menneskene lærte, at Mennesket kun i Selskab kan uddanne sig, saa indrettedes disse Samfund ved Love ordentligen til Stater.
Mennesker, som i Samfund uddanne deres Færdighed og Evner, kalde vi cultiverede, hvorimod de Mennesker, der ikke have knyttet ordentlige Samfund indbyrdes, til fælleds Uddannelse, Sikkerhed og Beqvemmelighed, kaldes vilde. Europas Nationer ere de meest cultiverede, hvilke og i andre Verdensdele, især i Amerika have indrettet ordentlige Stater. I Asien gives ogsaa ordentligen indrettede Stater og altsaa cultiverede Folkeslag; men mange Nationer i denne Verdensdeel ligesom endmere i Afrika, Amerika og Australien ere kun at henregne til Vilde.
Verdenshistorien lærer os hvorledes Staterne ere fremkomne, have uddannet sig og Menneskene med dem igjennem Tiderne. Men følge vi den igjennem Oldtid, Middelalder, og Nutid, igjennem Verdensdelene og de enkelte Lande, saa bliver dog dens Hovedlærdom bestandig: cultiverede Mennesker ere ikke altid derfor gode Mennesker; men Mennesket maa, forat være som han bør være, være baade god og cultiveret, d. e. han maa uddanne sin Tænkemaade ligesaavelsom sine Forstandsevner. Og Historien lærer, at kun da, naar et Folk i det Hele har denne sande Uddannelse (Cultur), fører dette et lykkeligt Liv paa Jorden; da
