Grene og er fastsiddende ligesom en Plante, ja ligner meest en Moseart.
Planterne drage deres Næring af Luften, Vandet og Jorden. Dyrene tage deres Næring enten af Planteriget alene eller af Plante- og Dyre-riget, eller af Dyreriget alene. Disse Sidste kaldes Rovdyr og forfølges af Menneskene, fordi de fortære hvad Mennesket, der veed, at det er alle Jordens underordnede Skabningers Herre, selv forstaaer at bruge. Iblandt Planterne og Mineralierne gives Nogle, der ere skadelige, ja dødende for de levende Skabninger. Disse kaldes giftige; og, tilberedes de af Menneskene til et eller andet kunstigt Brug, saa kalde vi denne Frembringelse en Gift.
Chymien er den Videnskab, der undersøger alle Tingenes indre Bestanddele, deres Nytte og Skade.
FJERDE STYKKE
Om Mennesket.
Mennesket har et dyrisk Legeme, d. e. det fødes, ernærer sig, forplanter sig, døer, ligesom de øvrige Jordens organiske Legemer, og bestaaer ligesom disse af faste og flydende Dele. Det menneskelige Legeme udmærker sig dog ved den opreiste Gang, som er grundet i Menneskets Legemsbygning, ved det aabne, haarløse flade Ansigt, ved Hænderne o. fl. Ting.
Menneskets Legeme er udrustet med en høi Grad af Livskraft, Udholdenhed og Varighed, saaledes, at det er skikket til at leve under de forskjelligste Klimater: under Solens lodrette Straaler, som paa Polernes Iismarker, og til at opnaae en, iforholdtil sin Størrelse og andre Skabninger, udmærket høi Alder; men det varer ogsaa længe inden det bliver stærkt nok til, uden Skade for sig selv, at forplante sig; — dog denne sildige Mandbarhed viser netop, at det er af Naturen bestemt til at opnaae en meget høi Alder, hvilket vi og see de Mennesker opnaae, der leve ordentligen og efter Naturen.
Det, at det menneskelige Legeme er nøgent, uden medfødte Forsvarsmidler, ja af en mindre egentlig Styrke end mange Dyr, der kunde være Mennesket farlige (altsaa Nød og Frygt) synes at have været blandt de første Midler til at vække det med
