man dem, af hvilke alle Legemer, som vi kjende, ere sammensatte. Saadanne Elementer ere Jord, Vand, Luft, Varme, Lys.
Naar man betragter Naturlegemerne ihenseende til deres 0prind, Væxt og Form, faar man Anledning til at inddele dem i to Hoveddele: organiserte og uorganiserte Legemer, d. e. Legemer med og uden Redskaber eller Lemmer. De organiserte Legemer ere altid frembragte af andre Naturlegemer af samme Art og Skikkelse, de voxe indvendig fra ved at bringe fremmede Dele ind i deres Legeme og gjøre dem eens med deres eget Legeme, hvorfor de, imedens de have en hensigtsmæssig Legemsbygning, hvorved de blive istand til at forplante sig eller frembringe nye Legemer af samme Art, tage Næring til sig og voxe. De uorganiserte Legemer fremkomme ved Deles Sammensætning, Forbindelse med hverandre og Opløsning i hverandre efter faste naturlige (physiske) Regler. Deres Bygning er meget simplere end de organiserte Legemers.
De organiserte Legemer dele sig i to Naturriger, nemlig 1) Dyreriget, der indbefatter Dyrene eller organiserte Legemer med Fornemmelse; og 2) Planteriget, der indbefatter alle de organiserte Legemer uden Fornemmelse, der voxe op af Jorden. Et Legeme har Fornemmelse, naar det af sig selv kan bevæge sig. Enkelte Planter (f. Ex. Balsamine) hvis Dele vi see at bevæge sig ved Berørelse, have dog ingen Fornemmelse, da den ei af sig selv, men kun ved Berørelse yttrer Bevægelse.
De uorganiserte Legemer danne det tredie Naturrige eller Mineralriget, der indbefatter alle Jord- og Steen-arter.
Forat kunne overskue Skabningens Mangfoldighed, lægger man Mærke til visse Ligheder og Uligheder for at kunne ordne dem i visse Classer, Slægter og Arter. Dyrene dele vi saaledes først efter Blodet i tvende Hovedafdelinger; nemlig i Dyr med rødt Blod og Dyr med hvidt Blod. Blodet af de rødblodige Dyr er enten varmt eller koldt. Dyr med varmt, rødt Blod føde enten levende Unger og give dem Die ved deres Bryster, indtil de selv kunne føde sig, og disse kalde vi Pattedyr; eller de lægge Æg, hvori Ungerne først uddannes ved Varmen, og disse kalde vi Fugle. Dyr med koldt, rødt Blod drage Aande enten ved Lunger, og disse kaldes Amphibier, hvilke kunne leve baade paa Land og i Vand; eller ved Gjeller; og disse kalde vi Fiske. Dyrene med hvidt Blod have enten virkelige Fødder, og da idetmindste sex, hvilke Dyr vi kalde Indsecter, eller de have ingen
