Kloden findes), deels til den nordlige kolde Zone (Nordasien eller Siberien). Afrika hører forstørstedelen under den hede Zone, hvorfor og især Ørkener findes der; og Australia strækker sig i forskjellige Øesamlinger igjennem alle Zoner undtagen den nordlige Kolde.
Verdensdelene omskylles af det store Verdenshav (Oceanet) hvis Dele have forskjellige Navne, saasom Atlanterhavet imellem Europa og Amerika, det stille Hav imellem Amerika og Asien. Nordsøen imellem Norge og England er igjen en Deel af Atlanterhavet, og Christianiafjorden en Deel af Nordsøen.
Verdensdelene ere igjen delte ved naturlige Grændser, saasom Floder og Bjerge, i mange Lande, og Landene igjen i Provindser, f. Ex. Norge, Sverrig, Danmark, Engeland, Frankrige, Spanien og mange flere ere Lande i Europa; men Agershuus Stift, Trondhjems Stift ere kun Provindser i Norge.
Et Lands Mennesker tilsammentagne kaldes et Folk eller en Nation. Hver Nation har fordetmeste sit eget Sprog, egne Sæder, Regjeringsform eller Statsforfatning; og, naar det har egen Regjeringsform kaldes Folket selvstændigt, og har da en egen Hovedstad eller Regjeringens Sæde, f. Ex. Norges Hovedstad er Christiania, Frankrigs er Paris, Sverrigs er Stockholm. Landkaartet oplyser os om de enkelte Landes Størrelse, Grændser og Mærkværdigheder.
TREDIE STYKKE
Om Tingene paa Jorden.
Naturhistorien giver os Kundskab om alle de Tings Form og Dannelse, Kjendemærker, Oprindelse og Undergang, Egenskaber, Nytte og Skade, som findes i og paa Jorden, og som ikke af Mennesket ere væsentligen forandrede. Disse Ting kaldes desaarsag Naturlegemer. De derimod som Mennesket har væsentlig forandret faae Navn af Kunstlegemer (f. Ex. en Kniv, et Uhr).
Physiken eller Naturvidenskaben undersøger Naturens Kræfter og Love, hvorfor det som viser sig, viser sig saa og ikke anderledes. F. Ex. det, at en udkastet Sten falder til Jorden, forklarer den sig af Jordens Tiltrækningskraft, som det største Legeme.
Elementer eller Grundstoffe, oprindelige Bestanddele, kalder
