Hopp til innhold

Side:Wergeland Samlede skrifter trykt og utrykt 4 B1.pdf/171

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

samt Planeterne ere vore Tidbestemmere o. s. v. Stjernevidenskaben lærer os da, at vi ikke med et overtroisk eller og ligegyldigt, følesløst Øie — som om vi blot saae Malerier — skulle beskue Stjernehimmelen, ligesom og, at denne ikke er til alene for Jordens Skyld; men at Jorden er et Led i den store Verdens Kjæde; og især lærer Stjernevidenskaben os, — idet den viser os og underviser os om de talløse, umaadelige Verdenslegemer og deres afmaalte Baner, og lader os slutte, at ogsaa disse Talløse ere belivede og beboede, — tydeligen og beskueligen Gud Alskaberens, Gud Altopholderens og Bestyrerens uendelige Storhed, Almagt, Viisdom og Godhed.


ANDET STYKKE
Om Jorden.

Geographien eller Jordbeskrivelsen belærer os end mere om Jorden; thi foruden dens Skikkelse, Størrelse og Bevægelse, lærer den os ogsaa dens Overflades Beskaffenhed.

Nu! angaaende dens Skikkelse, da vide vi allerede, at den er rund, samt hvor stor den er og hvorledes den bevæger sig; men hvorledes bevise vi, at vor Jord virkelig er rund? Det synes dog ikke saa.

Jo, det baade synes saa, og det er saa; thi

1) naar vi see høie Gjenstande, som Taarne, Skibe, Bjerge eller Træer langt borte fra os, da see vi kuns deres øverste Spidser; men komme vi dem nærmere, da see vi stedse mere og mere deraf, og tilsidst den hele Gjenstand. Aarsagen er Jordens krumme Overflade.

2) Naar Jorden paa sin Bane omkring Solen kommer imellem Solen og Maanen, og altsaa bevirker en Maaneformørkelse, idet den betager Maanen sit Lys, saa kaster den jo en rund Skygge paa Maanen; og som Skyggen er, saa maa Legemet være.

3) Der have været og ere endnu Folk, som have reist omkring Jorden, hvilke kaldes Verdensomseilere; og reiste de ud i Øst, da kom de tilbage igjen fra Vest.

Heraf slutte vi rigtigen, at Jorden er et kugledannet Legeme, der svæver frit i det umaadelige Himmelrum.

Angaaende Jordens Overflade, da lærer Jordbeskrivelsen, at den udgjør omtrent 9,000,000 Qvadratmile, eller Fiirkanter, der