fremkomme meget tidlig og før Bladene, lige af Grenene. Stammen buskagtig 1—7 Fod høi. Bladene landsedannede, affaldende. Bærene aflang-kugleformige, høirøde).
Mysse, Kjernmysse, Misne, Brandrøt, Myrblom, Buttegræs. — (XXI, 2).
Saften af Stengel og Rod er af en skarp, brændende Beskaffenhed; men, tørres Roden, males, udblødes og afdampes, da lader den sig meget vel bruge til Meel.
(Roden krybende, meget sidetrevlet. Skaftet opret, trindt, glat, tykt, 3—5 Tommer høit. Bladene store, stilkede, glatte, stribede, heelrandede, flere sammen ved Roden. Bladstilkene rendede, omfattende, med en hindeagtig Rand. Hylsteret paa Enden af Skaftet, ægformigt-tilspidset, tykt, indvendig hvidt. Bærene mørkrøde, siddende lige paa Skaftet. Blomstrer midsommers).
Natskygge, Bittersøde N., Kiplyng, Æteved. — (V, 1).
Bærene skulle være skadelige. Stilkene afsættes til Apotheket.
Pileurt, Bitter P., Peppergræs, Vaspepper. — (VIII, 2).
Meget skarp, ædende. Med Alun og Viinsteen olivenfarvende, som forstærkes med Jernvictriol. Anvendt i Dyrlægekonsten. De kogte Blade lægges, som et trækkende Plaster, paa Kinden imod Tandpine.
(Blomsterne 6hannede, 2hunnede, rødhvide, udvendig prikkede. Bladene landsedannede, bølgede. Axene traadformige nikkende. Stenglen opret, glat, tykledet, 1—11⁄2 Fod høi. Leddene røde ved den nederste Kant. Blomstrer i Forhøsten).
Raigræs, Giftigt R., Byg-svingling, Skjæg, Sjak, Skeak, Bygskjak, Skjærax. — (III, 1).
Frøet virker Svimmel og andre slemme Tilfælde. Maa med Flid udryddes af Ageren.
(Axet bestaaer af flere Smaaax. Straaet ru i Enden. Roden korttrevlet, dunet).
Afarten: Stakløst, giftigt Raigræs har samme Egenskaber.
Skarntyde, Plettet S., Flek-sleik, Flek-Kjex. — (V, 2).
Hele Planten, men især Roden, giftig. Anvendt i Lægekunsten. Planten afs. til Apotheket.
