Bulmeurt, Almindelig B., Tandværksgræs, Feldurt, Bolmurt, Styggræs, Stinkgræs, Søvngras, — (V, 1).
Hele Planten, især Roden og Frøene, er giftig og foraarsager et fjantet Raserie, ja Døden. Alle Huusdyr undtagen Geden, vrage den. Anvendt i Lægekonsten.
(Skjøndt dens hæslige Lugt og Udseende synes noksom advarende til at gjøre den kjendelig som farlig Giftplante, da ingen indenlandsk Urt i den Grad har noget Modbydeligt ved sig, anføres dog her dens fulde Mærker da den just ligesom tilbyder Børn sine dødbringende Bægre, ved at voxe i Mængde netop paa saadanne Tomter, som de udkaare til Leg, hvori endog ofte dens pottedannede Bægere spille en Rolle. Hele Planten afhændes til Apothekerne. Roden fingertyk, tapformig, i Spidsen deelt. Stengelen opret, grenet, bladet, trind, tæthaaret (især i Spidsen), fidtet ligesom hele Planten, der er 1—11⁄2 Fod høi. Bladene uden Stilke, vexelviis siddende, indbugtede fra Siden, noget finnede, spidse. Blomsterne skidengule med violette Aarer, sidde i Enden af Grenene i et, førend Blomstringen kort, men, medens den varer, meget forlænget, eensidigt, tilbagebøiet, bladet Ax. Bægeret potteformigt, i Randen 5kløvet. Blomstrer i Juli nær Have, Huser eller Gjærder).
Druemunke, Axblomstrende D., Paddebær, Troldbær, Ormegræs, Faarelort. — (XIII, 1).
Bærene skadelige; kogte med Alun give de sort Blæk.
(Roden knudret. Stenglen opret, glat, grenet, 1—2 Fod høi. Bladene sammenhobede. Blomsterne aflange, hvide, snart affaldende, sidde i tætte korte Klaser i Enden af Stengelen og Grenene. Bægeret affaldende. Bærene sorte).
Fingerbølle, Rød F., Fingerguld, Fingerguldblad, Fingerhat, Fingerbor, Rebjøller, Røbjøller, Rævebjølle. — (XIV, 2)
Volder oversættes Brækning, Bugløb og andre onde Tilfælde. Anvendt i Lægekonsten. Planten afs. til Apoth.
(Roden trevlet. Stenglen rank, udeelt, stribet, bladet, 2—3 Fod høi. Bladene duunhaarede, ægformig-aflange, nedvendte, aarede. Bægerne dybt delte. Blomsterne violette, indvendig hvide med røde Pletter, budte, sidde i lange Ax. Blomstrer i Juli).
