Ærenpriis, Strand-Æ., Finnegræs, Blaat Farvegræs. — (II, 1).
Blomsterne blaatfarve Linned.
(Bladene ulige-takkede).
Tykbladet Æ., Bekbung.
Bladene, æltede med Kingelvæv og Salt, saarlægende; som The er Planten brugt imod Skjørbug og Sliim. Afs. til Apoth.
Lancetbladet Ærenpriis har samme Kræfter.
Læge Ærenpriis, Barsleik, Barleik, Busleik, Flesmegræs, Norsk The.
Saarlægende, styrkende, sammensnerpende. Bladene, kogte, æltede i Havregrød, lægges paa Qvægets Bylder. Afs. til Apoth. De ere tillige tjenlige istedetfor The. Dog skal til dette sidste Brug Tveskjægget Ærenpriis, Kummertrøst, Smaaklok, Smaabjælle (med rynkede Blade og himmelblaa Krone) have Fortrinet.
(Bladene aflange, lodne. Kronen blegblaa).
Øientrøst, Læge Ø., Blodstrip, Svaalublom, Blodstemgræs. — — (XIV, 2).
Mildt sammensnerpende. Brugt imod Øjensvaghed.
(Kapselen 2rummet. Støvknappene tornede. Smaae Engplanter med enkelte Blade ligeover for hinanden modsatte; og eensidige Ax besatte med Blomstblade. Kronerne hvide med violette Striber og guult Svælg).
GIFTIGE OG MISTÆNKTE PLANTER
Anemone, Koebjelde A., Kubjelle. — (XIII, 6).
Saften er overordentlig skarp og bidende, saa den trækker Blæmmer paa Huden. Blomsterne give en grøn Farve, og et grønt Blæk lader sig lave af dem.
(Skaftet eetblomstret med haaret Svøb, opret, trindt, haaret, enkelt, 6—8 Tommer høit. Bladene delte i mangfoldige, smale Flige, haarede. Roden lang, træagtig. Blomsten ludende, stor iforholdtil Planten. Kronbladene blaaeviolette, bred-landseformige. Frøet langhalet, ligesom med hvid Uld paa. Blomstrer i April og Mai).
