farve, hvilken Farve mørknes med Alun. Bark og Bær afsættes til Apotheket.
(Bæret 3rummet. Han- og Hun-blomster paa forskjellige Planter. Det potteformige Bæger bærer Kronen, der er guulgrøn, siddende 4, 5 sammen i Bladhjørnerne. Torne i Enden af Grenene).
Tvekjønnet Vrietorn, Troldhæg, Hundehæg, Troldkjerringhæg, Olsukhæg, Hundeved, Brakal.
The af Mellembarken renser for Orm og Forstoppelse; ligesaa Afkoget af Barken i Øl; men den taales kun af stærke, voxne Folk. Anvendt som stærkt drivende Middel i Vandsot og Forkjølelse. Barken, aftaget i Juni, tørret et Aar og udblødt i Bøgeaske, kraprødfarver Uld, naar denne lægges i Suppen, og varmes, uden at koge, i 2 Timer. Den indvendige Bark guultfarver. De grønne Bær lysguul-farve vismuth-beredet Uld. De modne Bær graaligfarve Uld, og blaaligfarve, hvis Salpeter tilsættes. Violet faaes med Ædike. Suppen af Bærene giver, naar den har gjæret, med Vismuth, smukt Grønt.
Æbletræ, Æble-Abil, Vild Apal; og Pære-Abild, Pæretræe. — (XII, 5).
Baade Æble- og Pære-træe give særdeles sunde Frugter: blodrensende, lædskende, fortyndende; og, som saadanne, en fortrinlig Kost i baade hidsige og kolde Febre. Syrlige Æbler, kogte i Havresuppe, give en ypperlig Feberdrik. Raadne Æbler, imængede lidt stødt Kampfer, bruges som Salve paa Frost- og Brandskader. Æblesaft skal stille Krampe, naar den smøres paa det lidende Sted. Barken af Æbletræe guultfarver. Saften af begge Arter giver en fortræffelig Most, og indeholder meget Sukker. — Bør lægges Vind paa.
Ælm, Smaabladet Alm, Alm, Eben. — (V, 2).
Barken anvendt kogt i Omslag mod Beenbrudskader, Udslet og aabne Saar. Saften i Bladblærerne mod alleslags Øienskader og Vunder. Bladene, sammensnerpende, ogsaa brugte i Hudsygdomme. Barken bruuntfarver. Bladblærerne og de spæde Qviste rødtfarve. Barken afsættes til Apotheket.
