Thimian, Vild T. — (XIV, 1).
Nervestyrkende, slimopløsende, vinddrivende. Karvet, kogt i Melk, afvredet i et Linned, lægges varmt paa Kinden, hoven af Tandværk. Udblødt i Øl, givet Faar imod Ringsyge. Bør findes i Haven (Have Thimian). Afs. t. Apoth.
Tobak, Almindelig Tobak, Bonde-Tobak, Soldater-Tobak. — (V, 1).
Af disse 3 Arter kunde, og fortjente at dyrkes her, især den 1ste, hvortil man kan anvende Jordstykket nedenfore Møgdyngen. Tobak hører vel iblandt de giftige eller mistænkelige Planter; men, da dens Nytte dog er mangfoldig, og saa mange fornuftige Folk finde sig vel ved at bruge den, tillade vi os ikke at bagtale den videre. Fortjeneste har Tobakken dog især hos vædskerige, fede Personer. Den er drivende, og befordrer Brækning, bevarer mod Smitte og Sygdom. Skal man f. Ex. ud i stinkende, tung, kold Taage, da gjør man vel i at berede sig hertil med en Pibe Tobak eller en Skraa. Afkoget bruges mod Utøi hos Qvæget, og, indkogt til en Salve, hvortil lidt Grankvae sættes, paasmurt imod Kjertelhævelser og allehaande Saar. Tobak sættes paa Brændeviin til det er bruunt, og Qvæget gives en Thekop heraf mod Trommesyge, efterat først en Klump Sæbe, saa stor som en Valnød, er stukket det i Halsen. Olien er anvendt imod Ormebid. Af Tobaksaske, Salt, Gjær og Rugmel æltes Kugler, som indgives Faar mod Forstoppelse. Faaer Faaret svullent Hoved af forstoppet Sliim i Næsen, da lade man det indsnuse Asken. Tobaksrøg, inddreven i Masttarmen, virker sikkert Aabning.
Tormentil, Opret T., Mundskollerod, Tepperod, Blodrod, Heelrod, Manderod, Tolvmændsrod, Tillerod, Hulrod, Tilmantille. — (XII, 6).
Urindrivende, sammensnerpende. Melkafkoget mod Blodgang. Tormentil-salt, fortrinligt imod Blodsot og Bugløb og al indvortes Flod, brændes af de tørrede Planter i en Gryde eller stor Leerpotte. Regn eller rindende Vand gydes saa paa Asken; omrøres af og til i et Par Dage, afhældes i et reent Kar. Vand paahældes atter og afgydes saaledes i dette Kar, indtil Asken ikke mere smager. Alt det ophældte Vand sættes nu i et aabent Kar i Solen, og afsydes sagte til ikkun Saltet bliver tilbage.
