æltet give Senepsdeig, der lægges paa Steder, Gigten har flyttet sig fra i Utide. Plaster af samæltet Frøe og Ædike blødgjør røde Blegner. Pulveret med Honning og Vand giver Gurgelvand mod Halsbylder. Senepskage i Hjertegropen anbefalt i Cholera. — Bør dyrkes hist og her; ja kunde det vel, saa Intet behøvedes indført.
Skabiose, Afbidt Skabiose, Faareblade, Grønskall, Blaakoll, Blaabarst, Blaabast, Blaakall, Skor, Skore, Grønblad, Skorv, Skoleplukke, Lætteplukke. — (IV, 1).
Afkoget mod Springorme og Saar af indtraadte Søm. Bladene give, med Hestehovblade og lidt Alun, ved Afdampning, en grøn, og, med Jernvictriol, en sort Farve. Den tørre Rod og Plante guultfarver. Garnet lægges da lagviis med Planten en kort Tid, afskylles koldt, og koges igjen med friske Blade.
(Det fælles Bæger fleerbladet; hver Blomsters enkelte Bæger dobbelt, oversædigt, sidder ovenover Frugten. Trevlet Rod, bladfuld Stengel, Kronerne blaaagtige, kugelformigt samlede).
Almindelig Skabiose, Blaahat, Skøtten, Skabos, Rødknap.
Grøntfarvende. Asken indeholder meget Salt.
(Randkronernes yderste Flige større end de indvendige; rødagtige Blomster).
Skjolddrager, Blaa Skjolddrager. — (XIV, 2).
Sveddrivende, brugt imod Feber. Læder, beredet i Melk, grøntfarves, naar det udgnides med Blomsterne, og overstryges med svagt Alunvand.
(Bægerets Munding efter Blomstringen tillukket. Smaae Moseplanter med smukke blaae Kroner, meget længere end Bægerne, i Bladhjørnerne).
Skreppe, Have S. — (VI, 2).
Roden afførende, brugt imod Hudsygdomme; Afkoget brugt mod Galdesygdomme. Saften tjenlig i hidsige skorbutiske Sygdomme.
