Røllike, Nyse-R., Hvid Regnfan, Smaae Præstekraver, Præstekruller. — (XIX, 2).
Brugt som Nysemiddel. Rodens eller Frøets Afkog i Viin udfører al kold Slim med Stolgangen. Roden tilligemed almindelig Tusindgyldens, hakket og lagt i Øl, forebygger, at det surner.
Almindelig Røllike, Jordhumle, Harhøns, Barbrik, Kvit Røllike.
Styrkende, krampestillende. Anvendt mod Brystsvaghed, Krampetilfælde i Underlivet og Mavepine, som The. Friske, stødte Blade lægges paa friske Saar. Med Afkoget toes skabbet Qvæg. Sættes paa Øl; bruges som Kaal, The og Tobak. Roden tygges fastende eller Munden skylles med Afkoget i Ædike mod Tandpine. Blomsterne afs. til Apoth.
(Bladene finnede, haarede).
Røn, Almindelig R., Rogn, Rognetræ. — (XII, 3).
Sevjen mod Vattersot, Skjørbug, gyldne Aare, samt befordrer Renselsen. Rognebærlaag med Bjerkaske imod Brud-saar paa Heste. Af en Haandfuld unge Skud, kogte i en Pot sød Melk og afsiede, gives Kreaturet 2—3 Gange daglig mod Blodpis. Pulver af Barken er brugt imod Koldfeber, og tyk Saft, kogt af Bærene, imod langvarigt Bugløb. Rognekjervlaag styrker vanmægtigt Qvæg. Barken bruuntfarvende, og tjenlig, tilligemed Qvistene, til Garvning. Af Bærene kan Ædike laves.
Rundbælle, Guul R. — (XVII, 3).
Blomsterne mørkguultfarvende.
(Bægeret ophovnet, indsluttende en rund Bælle. Hovedformige, af Blomstbladene indsluttede, gule Blomster).
Rør, Tagrør, Røir, Vasrøir. — (III, 2).
Afkoget af Vipperne grøntfarver med Tilsætning af Alun, lidt Spanskgrønt og Fiskegalde.
(Bægerne 5blomstrede).
Grenet R., Buskrøir.
Grøntfarvende som forrige.
