Nelde, Brænde N., Nesle, Netle, Brændehætte, Brændenot, Eiter-Nosle. — (XXI, 4).
Urindrivende. Udvortes (ved Pidskning) imod Lamhed. Saften god i Lungesot. Afkoget af Rødderne befordrer Renselsen.
Tveboe Nelde, Stor Brændehætte, Tola.
Afkog af Roden mod Guulsot og Madlede; Afkog af Urten brugt som Bad for Hænder og Fødder i Udslet. Roden uden Tilsætning grøntfarvende; med Kjøkkensalt mørkere grønt, med Victriol olivengrønt, med Allun guultfarvende. Stenglerne give en brugbar Hør. Hele Planten fortjener at lægges Mærke til som et ypperligt, melkdrivende Foder.
Nellikerot, Feber N., Benedicturt, Bengtrod, Karvefollata — (XII, 6).
Styrkende, sveddrivende Kræfter i Roden; mod Koldfeber; bevarende Tandkjødet, samt Ølet saaat det ikke surner. Garveplante.
Eng Nellikerod, Baadsmandsgræs, Baadsmandsbuxer, Valhumle Raubjald, Tørild, Karvefollata.
Samme Egenskaber. Roden afs. til Apoth.
Osmunde, Maane O., Mari Lykjur. — (XXIII, 1).
Anvendt mod Bugløb.
Slangerede Osmunde, Tilg, Molfoertilg, Talg, Tælgblom, Kaaljædske, Ormeslaak, Ormeblomvinge, Største Ormeblom.
Roden lysrødtfarvende.
Oxetunge, Læge O., Huulnæsle, Ku-tunge. — (V, 1).
Et kjølende Middel. Sukker af Planten (faaes ved Afdampning) til en Valnøds Størrelse indtaget, anvendt imod Tungsind. Roden meget rødfarvende. Blomstersaften med Alun grøntfarvende.
(Kronen tragtformig. Svælget lukt ved smaae Hvælvinger. Frøene sidde i Frugtbunden. Grenet Rod; trind, grenet Stengel. De violette Blomster sidde i eensidige Ax. Man vogte sig at forvexle den med Hundetunge).