Skotsk Loestilk, Vild Løbstilk, Lubbestok.
Mod kold Mave og Kolik hos Folk og Fæ. Afkog i Viin af Rod og Frøe mod Guulsot og Miltsyge. Stødte lægges Frøene paa giftige Bid. Afkoget af Planten godt som Gurgelvand mod Bylder i Halsen, og borttager, ved at vaske sig med det, blaae Pletter efter Bylder. Bruges ogsaa som fordelende Omslag. Afkog i Viin af Bladene skal øge Diegivendes Melk. Af Pulver af Roden tages en Theskee Morgen og Aften i Modersyge, samt forat paaskynde Renselsen. Hele Planten gives Faar i Salt som Helsemiddel. Stilken sydes i gammelt Øl, Ædike paaslaaes, hvilket gives Qvæg i Qvægsyge. Løbstilk, Alansrod og Burrerod lægges i Sviintruen, naar Sygdom gaaer iblandt dem.
Løg, Hvid Løg. — (VI, 1).
Orm- sved- urin-drivende, trækkende. To, tre Knopper tages daglig mod Sliimhoste, Vandsot, Kolde. Sættes til varm Melk imod Forkjølelses-hoste, Kighoste og Orm.
Vild Løg, Eng-løg, Hroald-løg, Blaarøskje.
Stærkt urindrivende.
Have-Løg, Rødløg, rød, hvid, guul, spansk eller hollandsk Løg.
Urindrivende, mod Skjørbug, trækkende. Mod Orm spises den raa, fastende, paa Smørrebrød. I Omslag brugt mod Øreværk.
Løn, Valdbirk L., Valdbirk, Naur, Æretræ — (VIII, 1) samt Sukker-Løn,
indeholde begge Sukkersaft; dog den Sidstes Sevje meest. Fortjener derfor at opelskes.
Tandbladet Løn, Almindelig Løn.
Ogsaa sukkerholdig. Grene og Blade bruuntfarvende. Lønnesevjen besparer 3⁄4 Malt, naar den bruges istedetfor Vand til Brygning.
Løvefod, Almindelig L., Mari-kaabe, Maristok, Kaabe-græs, Skaak, Skaakegræs, Skuggegræs, Kaasegræs, Fiddlestak, Murri-stak. — (IV, 1).
Sammensnerpende, styrkende. Mod Blodflod hos Quinder har man anvendt Blomsternes The; Uddrag af Bladene udv. mod
