Kogleax, Søe-K, Sjøsæv, Loppesær, Basæv. — (III, 1).
Af den tilberedes en ypperlig Kobbertrykkersværte.
Kongelys, Filtbladet K., Lungegræs, Lungesotgræs, Lungerod, Lungesotrod, Kongstaka. — (V, 1).
Afkog af Roden mod Svindsot, og mod Hoste hos Qvæget; Afkog af Blomsterne mod Brysthoste og Vandskjære. Blade og Blomster blødgjørende; saaledes lægges de kogte varme Blomster paa smertefulde Tagger: lægges de i Olie, faaes et godt Klisteer i Olien imod Tarmevrid. Blomsterne citronguulfarve med Alun; høiere-guulfarve med Tilsætning af Gips; med Kogsalt give de blegguult; med Potaske viinguult. Blomsterne afhændes til Apotheket.
Korsknop, Almindelig K., Vedbende-Korsknop. — (XIV, 1).
Hjertestyrkende, urindrivende, sammensnerpende; og, formedelst sidste Egenskab, tjenlig til Garvemiddel. Afkoget med Sukker mod Brystsyge og indvortes Saar. Dampen af det simple Afkog, ført igjennem en Trægt til Øret, skal lindre Øresusen. Med Saften, viinblandet, bestryges Øinene mod Stær.
(Støvknapperne sidde i Form af et Kors. Liggende Stengel. Blomsterne violette, meget større end Bægeret, i Krandse).
Kjerringtand, Almindelig K., Tiriltunge, Mari-Guldskoe, Hønseblom. — (XVII, 3).
Guultfarvende.
Kragefod, Kraakefotgræs, Myrhat. — (XII, 6).
Garveplante. Roden indeholder et rødt Farvestof.
Krap, (IV, 1).
Den ypperste rødfarvende Plante. — Lønner Dyrkning i feedleret Jord f. Ex. et Qvarteer i Haven?
Kræge, Hægebær K., Hægebær. — (XII, 1).
Barken sammensnerpende, styrkende. Bladene og Blomsterne skulle fordrive Muus samt Utøi paa Sviin. Bærene anvendte mod Blodsot. Den mellemste Bark siges kogt at være god mod Skab.
