Dag imod Koldfeber; ligeledes et Ølglas stærkt Afkog hver 3die Time. Afkoget befordrer Qvindernes almindelige og FødselsRenselse. Blomsterne, noget Hørfrøe og Havregryn, noget Rødløg eller Hvidløg, Smør og Honning, lavet til Grød er et modnende Byldeomslag. Blomsterne afs. til Apoth.
(Frugtbunden kegleformig; Bladene haarede, hele Planten graagrøn).
Gaase-Kamille, Suurguld, Gaaseguld, Gaasedil, Huus-Kameelblomst.
Blomsten guulfarvet victriol-tilberedet Uld.
(Frugtbunden kegleformig; Bladene glatte).
Farver-Kamille, St. Hans-Guld, Letguld.
Blomsterne smukt guulfarvende; dog ubestandigt.
(Bladene filtede under. Bladene enlige paa faabladede Stilke).
Kalmus, Almindelig K., Kalmerod. — (VI, 1).
Roden er i høi Grad oplivende og styrkende, slimopløsende. En Theske Pulver tages imod Koldfeber, kold eller svag Mave, Mangel paa Madlyst, Bug- eller Tarme-vrid. Roden tygges imod Smitte, og er ypperlig at sætte paa Brændeviin. Hele Planten lagt paa Sengebunden fordriver Væggeluus. Roden afs. til Apoth.
Blomsterkolben paa Midten omtrent af det bladagtige Skaft. Roden tyk, krybende, tæt besat med hvide Trevler. Skaftet opret, tveægget, stribet, 2—3 Fod høit. Bladene sværdformige, ved Grunden omfattende Skaftet. Blomsterne guulgrønne, og sidde, i Form af Ruder, tæt sammen. Blomstrer ved Bredden af Vand Midtsommers.
Katost, Rundbladet Katost, Marikaabe. — (XVI, 2).
Roden, som meget blødgjørende, brugelig i Omslag og Klisterer imod haard Stolgang, Tyndliv med Hudløshed, Mavekrampe, Koldpis. Bladene tilligemed Hørfrøe og Valmu-Knopper, kogte i Melk med usaltet Smør til Grød, lægges i en Pose, der dog maa være blød og let, paa Underlivet imod Efterveer, og paa Siderne mod Sidesting. The af Hyldblomster og Katostblade, med en 40 Draaber Kampfer-brændeviin, bruges mod Tørhed og Stivhed i Øinene. Blomsterne ere sammensnerpende og afsættelige til Apoth.
