Jordrøg, Læge J., Aakersissel, Fru-Mari. — (XVII, 1).
Sveddrivende, opløsende. Saften tjenlig i Guulsot og Hudsygdomme.
(Stenglen grenet, udbredt. Hele Planten graagrøn. Kronerne smaae, lysrøde med purpurmørke Mundinger, grønagtig Kjøl). Planten afs. til Apoth.
Iris, Tydsk I., Blaalilie, Sværdlilie, Blaa Sværdlilie. — (III, 1).
Roden afførende, fordelende. Blomsten giver smuk grøn og blaa Farve, der dog kun er tjenlig til Vandfarve.
Guul Iris, Vild Sværdlilie, Sævblomme, Sværdgræs, Kaardegræs, Guul Sværdlilie.
Roden med Jernvictriol, sortfarvende; dens Saft tjenlig i Garverierne. Den er tillige laxerende; og bruges mod Vatersot, Bugløb og Blodsot; lægges i smertende Tænder, samt tygges forat styrke Tandkjødet. Af Blomsterne udtrækkes med Edike en guul Farve.
Isop, Have I. — (XIV, 1).
Mavestyrkende, fordelende, ormdrivende. Isop-øl sundt især for Qvinderne. Bruges som The i Brystsyge, og til Gurgelvand i Halssyge. Planten afs. til Apoth.
Kaal, Almindelig K. — (XV, 2).
Saften, 1⁄2 Pægl drukket Morgen og Aften, er, ligesom Suurkaal, et ypperligt Middel imod Skjørbug. Saften bruges og i Omslag paa brændte Saar. Blaa kruset Kaals Frøe, indtaget i en Ske Øl eller Vand, imod Koldfeber. Frøet gives Qvæg i Melk imod Trommesyge.
Rod-Kaal, Mark-Roer.
Saften imod Gigt, som fortyndende Vædskerne. Skjæres i Skiver, koges i Bygvand, afsies til et Gurgelvand mod Trøske og Halssyge.
Kamille, Ager K, Ækregræs, Barbrogræs. — (XIX, 2).
Theen brugt som et fordelende, og opløsende, krampestillende, lindt-sveddrivende Middel i Modersyge, Mavepine, Forkjølelse, Hjertevee. Pulver af Knoppene en Theske hver Time den gode
