Gulerod, Morot. — (V, 2).
Indeholder meget Sukker; og, ved at skrabe, stampe, koge dem, udpresse Saften og indkoge denne, faaes en Sirup, der baade kan bruges i Huusholdningen og som Lægedom, da den er ormdrivende og god mod Hoste. De raae Rødder ere gode, især for Børn, at spise fastende imod Orm. Stødte trække de Heden af brændte Saar og hele snart. Ypperlige at brænde Brændeviin af; som Fødemiddel for Mennesker og Fedemiddel for Kreaturer. Blomsterne rødfarve. — Bør dyrkes i det Store, i dybtpløjet, omgravet, feed, men ei nygjødslet Jord, hvori den da udsaaes om Høsten eller tidlig om Vaaren.
Gyldenriis, Almindelig G., Guldriis, Saugræs, Rejnssure. — (XIX, 2).
Styrkende, sammensnerpende.
Hamp, Sæde-H. — (XXII, 5).
Er et fortrinligt Middel imod Kaalorme. Lægges da frisk paa Korndyngen. Ormene besætte den, og man kan da inden kort ødelægge den største Deel.
Havre, — (III, 2).
Grynene bruges til Sygesuppe, formedelst deres fordelende blødgjørende Egenskaber. Brændt og drukket som Kaffe god mod Blodgang, baade som Forbyggelses- og Helsemiddel.
Hestehov, Almindelig H., Leerfivel, Hovgræs, Leerskrep. — (XIX, 2).
Blødgjørende. De spæde Blade kunne spises; de større bruges som Tobak, og skulle saaledes være gode mod Trangbrystighed. Godt Brystmiddel. Bladsaften mod Steen. Bladene kjøle og læge hidsige Saar; Lægges paa sprukne Brystvorter og Rosensaar.
Hestekastanie, Almindelig H. — (VII, 1).
Barken sammensnerpende, styrkende; og giver, tilligemed Hamsene, et godt Garvningsmiddel; farver tillige smukt bruunt. Kastanierne give et Meel, der baade kan bruges til Føde for Mennesker og fortrinligviis til at fede Fjærkræ, naar de afskalles, tørres, males, Vand paagydes, hvori Melet forbliver 1 Time, denne Paa- og Af-gydning igjentages 8 — 9 Gange, og det saa
