rene. Smukkere guult giver Dværgbjerkens eller Vivangens Blade.
Ælle-Birk, Ohr, Orr, Older, Svartor, Steenolder, Rødor.
Barken feberdrivende, sammensnerpende, bruunguultfarvende, og sortfarvende med Slibesteensgruus eller Jernvictriol eller Jernoker. Blomsterne, Knopperne og Frugten ligeledes sortfarvende. Roden rødtfarvende. Af Asken kan koges god Potaske. Afkog af Bladene er Gurgelvand mod Hidsighed i Mund og Svælg. Ligeledes ere Bladene gode til at fordele Melken i Brystene og til betændte Knuder. Gigtsyge have med Held svedet i Senge af dem.
Bølle, Blaabær-Bølle, Blaabæer-riis — (VIII, 1).
Bærene sunde mod Skjørbug; Blaabærsuppe mod Tyndliv. Bladene under Blomstringen gode som The. Bærene rødfarve alunbeitset Uld, blaafarve alunbeitset, luudvasket Tøi, og give Alunbeitset, med Jernvictriol, olivengrøn Farve. Med Kobberkalk og Salmiak faaer Maleren en rød Farve af dem. Med Edike, lidt Alun og Kobberslag give de Blaat, som bliver mørkere med Galæbler, lysere uden Kobberslag. Garverplante.
Almindelig Bølle, Mikkelsbær, Skindtryter, Øienbær, Blakbær, Blokkebær.
Har omtrent samme farvende Egenskaber. Bladene tjenlige til Garvning.
Tytebær-Bølle, Tytlyng, Tytling, Tyttebær, Krøslinger, Krøsebær.
Saften kjølende, modstaaende Forraadnelse. God altsaa i hidsige Sygdomme og i Skjørbug blandt Drikken. Garveplante.
Tranebær-Bølle, Strandbær. Samme Egenskaber. Bladene under Blomstringen gode som The.
Blærerod, Almindelig B., Vasrøllike — (II, 1).
Rodtrevlerne blaafarve Linned.
(Vandplante. Rod og Blade blærebesat).
Bovist, Almindelig B., Fiissop — (XXIII, 5).
Med Støvet puddres hudløse Steder paa Børn.
