thekerne; dog bør dertil især tages den, som voxer paa tørre Steder. Findes ellers især ved Bække.
(Roden trevlet. Stenglen 3—4 Fod høi, glat, stribet. Bladstilkene uldhaarede. Kronerne rødhvide).
Balsamine, Spring B., Springfrøe, Leagræs — (V, 1).
Berberis, — (VI, 1).
Af Bærsaften, der er kjølende og modstaaende Forraadnelse, laves godt Feberdrikke, tjenligt ogsaa i Guulsot og Skjørbug. Den gjør Citroner undværlige. Veden og Roden guulfarvende. Bruges til at farve Saffian. Læder bliver grønt, naar det indigofarves, efterat være farvet guult med Berberis. Guultfarver alunbeitset Tøi, og gjør det olivengrønt, naar det er beitset med Jernvictriol. Basten af Busken og Roden ogsaa guultfarvende.
Betonie, Læge B. — (XIV, 1).
Afførende. Tilligemed Hestehov- Lavendel- vild Timian- vild Rosmarin- og Øjentrøst-blade giver den en Tobak, der er god mod Hovedpine, Flyvegigt, Flodd, Sliimsygdomme, Øiensvaghed og overflødige Vædsker.
(Kronerne mørkrøde, haarede, i Ax).
Birk, Bjørk — (XXI, 4).
Sevjen, hvoraf kan laves Viin samt Øl alene ved at koges med Humle, Sirup og Sukker er, naar den drikkes indtil den affører, orm- urin- steen-drivende, samt, som blodrensende, god at drikke i Hudsygdomme. The af spæde, hastigtørrede Blade bruges imod Gigt. Som Afkog ogsaa brugt imod Fnat; som Omslag imod vattersotige Hævelser. Mange have ogsaa forjaget den flyvende Gigt ved at lade sig tildække med de spæde Blade, hvorved de ere komme i en Sved. Birkeolie smøres paa Saar og 2—10 Draaber med en Æggeblomme indtages mod Rosen. Saften, som ved Ilden tyter af raa Bjerk smøres varm paa Tørværk. Kulstøvet gives Faar mod Spolorme, og betager raadent Vand dets Lugt og Smag. Bladene (bør da afplukkes før St. Hans-tid) give, kogte med Alun og Kridt, guult; ligeledes den indvendige, tykkere Bark, der dog især er tjenlig til at garve Huder og Fiskegarn, som ogsaa farves røde med Barken og Hasselaskelud. Malet kan den ogsaa tjene til Føde for Faa-
