Hakon.
Sandelig, jeg skammer mig over ikke at kjende næsten — ja næsten ikke et halvt Dusin af de mange, mange forskjellige Planter paa min egen Jord. Og det er desværre saa med alle de af mine Jevnlige, jeg kjender. Herefter maa jeg vende Øinene mod Jorden, naar Blomstrene nikke saa bekjendt til mig paa Bakken. Jeg vidste dog, at visse Bøger kunde lære mig Noget desangaaende, og gik til Præsten forat laane dem eller faae nogen Underretning; men baade forsikkrede han mig aabenhjertig, at han havde glemt sin Plantekundskab m. m.; og de Storbind, han viiste mig, kunde jeg ikke bruge, fordi nogle af dem vare blot Latin, een var paa Svensk, (hvilket jeg ligesaalidt forstaaer,) Resten var ikke tillaans for Kobberstykkernes Skyld, og hellerikke var det i min Evne at kjøbe dem. Hvad skal jeg da gjøre? Jeg veed kanskee ikke andet om alle Væxtrigets Lemmers Nytte, der ikke høre til de egentligen fødende, end at Malurtens Knopper sættes paa Brændeviin og er godt mod Bugvrid og svag Mave, at Birkeløv farver guult, at Qvanrod og Kalmerod er styrkende Midler, Enebær- og Enerod-The rensende, at . . nei, jeg vil ikke blotte min Uvidenhed mere ved at nævne op nogle Helsemidler for Bugsot, som jeg ogsaa veed, da de ere Almeen-mands; og dog har jeg saadan Lyst til at kjende Græsset for Foden, dog indseer jeg, hvor nyttige Bonden kan gjøre sig mangfoldige af Jordens vilde Frembringelser, der nu enten gaae med i Høet eller henraadne eller henslænges som Ukrud. — Desuden kjære Doctor (og jeg vilde ønske, at vor gamle Præst havde denne Mening) jeg indseer ogsaa, hvor gavnligt i sædelig Henseende dette Indglimt igjennem de favre Blomsthvælv, de smaa Blomstkikkerter, i Alviisdommen, denne Kundskab til disse smaae Guds Engle maa være. — Men, lad gaae! Tør vel hænde, at Ola Søn-min, bliver klogere end sin Faer — det, jeg veed skal han idetmindste have arvet i sin Ungdom Altsammen, og saa har han Livet for sig — ja, tør vel hende, at Ætlingerne gjøre raskere Skridt imod Oplysning og Forbedring end dem, Vi, der nu staae graasprængte paa Gaardene, have gjort ifra vore Fædre. — Tillad mig Herr Doctor, tillad mig et Spørgsmaal: kan man troe, at alle Planter have en eller anden særegen Kraft enten som Lægemiddel eller — — Ja hvad veed jeg?
