mede Nydelser og Sæder, fremmede Sygdomme, Hakon; og vi maae tye til fremmede Lægemidler. Dog eje vi mange ypperlige Saadanne iblandt vore egne Planter, hvilke det især bør Bonden, — som har langt til Lægen, og, som, naar han kom til denne i et trængende Tilfælde, kunde finde ham bortreist i sit Kald, — at kjende og vide at bruge; thi i mange Tilfælde kunne de aldeles gjenhelbrede ham (som f. Ex. i dit eget nyshændte, da din stærke Natur kuns behøvede Lidet, for at komme i Ligevægt igjen); og næsten altid være tjenlige at benytte efter prøvet Indsigt og Forskrivt, indtil Lægen kommer. Men iblandt de ypperligste Helsemidler, Norge har, er dets sunde Luft fortrinligst. Der vilde være langt færre Sygdomme i Landet, hvis man benyttede den bedre, især om Vinteren i Stuerne, og hvis Landbonden ikke, som han gjør, forsømte at drage Styrke af det andet Grundstof: Vandet.
Hakon.
Ja — jeg forstaaer, Du mener Bad burde bruges mere end det gjør. Du har Ret! Jeg bader mig endnu, og føler dobbelt Styrke en heel Dag derefter. Jeg overholder det ogsaa paa min Gaard, og nu have mine Børn og Folk faaet Lyst dertil. Men lad os komme tilbage til de kjære Planter igjen: lær mig at kjende dem Hr. Doctor! Saa nære Naboer de ere — disse smukke Guds Skabninger, saa ere de dog fremmede for mig; og, skjøndt de have boet fra, ja før Gaarden blev ryddet i de gamle Kongers Tid, paa Gaardens Grund, have de vel og været fremmede for mine Fædre; thi jeg finder ingen Optegnelser om dem imellem Arvpapirerne. Sig, naar saa simpel, farveløs en Torn som Brusen har slig rensende Styrke, hvilke Kræfter maae da ikke andre Planter have, som see ud som Ild og Guld?
Lægen.
Ikke saa, Hakon. Ligesaavel i Planternes, som i vor Verden, gjælder det: „Skin er Bedrag. Se paa det Indre! Det Sande ligger bag.“ Se f. Ex. Rosen og Lilien, dette Blomsternes Kongepar, hvor kraftløse ved Siden af den smudsigladende islandske Mose? Tulipanen har ikke den Farvepragt i sig som flere af de krybende stygge Moser.
