Denne siden er ikke korrekturlest
67
at opbygge Hansteens Uranienborg.
Og alt som Maane og Stjeruer straalte
paa Vandet, jeg skinnende Søiler maalte.
Min Skyld er ei, om de ei blev’ brugt’.
Man bygger altid i Luften smukt.
Men hvad jeg bygged’, for nær ei maatte
Stolt-Akershuus komme. Det var at spotte.
Og alt som Maane og Stjeruer straalte
paa Vandet, jeg skinnende Søiler maalte.
Min Skyld er ei, om de ei blev’ brugt’.
Man bygger altid i Luften smukt.
Men hvad jeg bygged’, for nær ei maatte
Stolt-Akershuus komme. Det var at spotte.
Langt derfra paa en aaben Plads
(saa let som Liliernes Stængler fremspringe)
jeg bød fremstaae et søilet Pallads,
et Capitol for et Folk tilthinge.
Og Byens Grændser paa hver en Kant
jeg flytted’ ud, indtil Elven randt
igjennem Midten, bedækket da
som Thems med Skibe, Gud veed hvorfra.
Saa drømte jeg ofte paa denne Plet,
ei voxen nok til at ordne det.
Det var min Kjærlighed kun for Byen,
som skabte frisktvæk for den af Skyen.
Og hvor den havde igjen en Hoben
hvidglindsende Villaer strø’de den ud.
De syntes om Byen som paa en Brud
en Bord af Perler om grønne Kaaben.
(saa let som Liliernes Stængler fremspringe)
jeg bød fremstaae et søilet Pallads,
et Capitol for et Folk tilthinge.
Og Byens Grændser paa hver en Kant
jeg flytted’ ud, indtil Elven randt
igjennem Midten, bedækket da
som Thems med Skibe, Gud veed hvorfra.
Saa drømte jeg ofte paa denne Plet,
ei voxen nok til at ordne det.
Det var min Kjærlighed kun for Byen,
som skabte frisktvæk for den af Skyen.
Og hvor den havde igjen en Hoben
hvidglindsende Villaer strø’de den ud.
De syntes om Byen som paa en Brud
en Bord af Perler om grønne Kaaben.
— Hvi sværme da end for den vilde Eng,
hvori jeg tumlede mig som en Dreng,
hvori jeg tumlede mig som en Dreng,
