Denne siden er ikke korrekturlest
61
Christiania.
(Epilog til „Campbellerne“.)
— — Herfra, fra denne Plet . . Hvordan?
jeg er der, dog ei see den kan.
Kun faa Aar borte herhjemmefra,
og fremmed bleven alt siden da?
O, jeg er ikke, men det er Hjemmet,
som blevet er saa fornemt og fremmed.
Mig Newyork selv, der i Hudson bader
hvert Aar Afspeiling af nye Gader,
ei saa forbaused’ den første Gang
jeg kjæk fra Skibet paa Qvaien sprang,
— kjæk som Columbus — nu veed jeg bedre,
at bedst er hjemme hos vore Fædre,
saalænge ikkun et Land er frit.
Held mig, at Norrige dog er mit!
jeg er der, dog ei see den kan.
Kun faa Aar borte herhjemmefra,
og fremmed bleven alt siden da?
O, jeg er ikke, men det er Hjemmet,
som blevet er saa fornemt og fremmed.
Mig Newyork selv, der i Hudson bader
hvert Aar Afspeiling af nye Gader,
ei saa forbaused’ den første Gang
jeg kjæk fra Skibet paa Qvaien sprang,
— kjæk som Columbus — nu veed jeg bedre,
at bedst er hjemme hos vore Fædre,
saalænge ikkun et Land er frit.
Held mig, at Norrige dog er mit!
Stod ei Akershuus som før histhenne,
jeg kunde neppe igjen mig kjende.
Men saa stod Borgen med blygraa Top,
jeg kunde neppe igjen mig kjende.
Men saa stod Borgen med blygraa Top,
