Denne siden er ikke korrekturlest
51
men bland ei i dens milde Hviften
Det sorte Suk! Det var Forgiften.
Det sorte Suk! Det var Forgiften.
Og du min kjære, hvide Hæg,
trofaste Ven af Hyttens Væg,
du laane Breden ei din Skygge!
I den tør ingen Sorger bygge.
trofaste Ven af Hyttens Væg,
du laane Breden ei din Skygge!
I den tør ingen Sorger bygge.
Til næste Vaar du skal maaskee
bestroe min Gravhøi med din Snee;
kanhænde den i Bægret drysser,
som jeg, der Brud ei har jo, kysser.
bestroe min Gravhøi med din Snee;
kanhænde den i Bægret drysser,
som jeg, der Brud ei har jo, kysser.
Ryst lystigt Perlekronen af
om saa det bli’er, du strøer min Grav!
Gid sjelfuld Ynder af det Skjønne
gjør den til Græsbænk i det Grønne!
om saa det bli’er, du strøer min Grav!
Gid sjelfuld Ynder af det Skjønne
gjør den til Græsbænk i det Grønne!
Der, Uven, sæt dig, om du tør,
og elsk Naturen meer end før!
Da skulde du vel ogsaa fatte,
hvad Bund den i min Cithar satte.
og elsk Naturen meer end før!
Da skulde du vel ogsaa fatte,
hvad Bund den i min Cithar satte.
4 *
