Denne siden er ikke korrekturlest
45
Hvor han smiler! I hans Dvale
o hvor er hvert Træk en Tale,
som i venlig Vexel flød
mellem Drømmende og Død!
Drømmer Han, som klart kun tænkte,
— thi histhen med slummerstængte
Øine, halvopreist, han seer —
at den tætte Dunkelhed
om hint rigt vedbendomhængte
gamle Romerminde er
Teltet for hans Faders Fred?
at den Gamles Sjel forynget
aander just, hvor Ranken gynged?
at den helst, thi den var stærk,
valgt har, fremfor altfor fromme
Engles egne Helligdomme,
Bopæl ved et Romerværk,
eensom, rolig, taus at dvæle
ved en Helts og Borgers Mæle?
o hvor er hvert Træk en Tale,
som i venlig Vexel flød
mellem Drømmende og Død!
Drømmer Han, som klart kun tænkte,
— thi histhen med slummerstængte
Øine, halvopreist, han seer —
at den tætte Dunkelhed
om hint rigt vedbendomhængte
gamle Romerminde er
Teltet for hans Faders Fred?
at den Gamles Sjel forynget
aander just, hvor Ranken gynged?
at den helst, thi den var stærk,
valgt har, fremfor altfor fromme
Engles egne Helligdomme,
Bopæl ved et Romerværk,
eensom, rolig, taus at dvæle
ved en Helts og Borgers Mæle?
Mon — thi lukte Øie græder,
og saa ømt hans Arm er strakt,
somom den i al sin Magt
om en Elskets Favntag beder —
mon i Drømme for ham bæres,
at hiin marmorhvide Ceres,
som med maaneagtigt Skin
lyser gjennem Løvet ind,
og saa ømt hans Arm er strakt,
somom den i al sin Magt
om en Elskets Favntag beder —
mon i Drømme for ham bæres,
at hiin marmorhvide Ceres,
som med maaneagtigt Skin
lyser gjennem Løvet ind,
