Hopp til innhold

Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/66

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

31

Du steg til Ørnens Rede op.
Der laae en hæslig Slanges Krop.

I Stormens Tøjle greb din Haand.
Den lagde vilden Sky i Baand.

Nu er den mat, men den er prøvt,
dit Øje viist, men kummersløvt.

Men mit skal vaage om din Fred.
Stol paa en Moders Kjærlighed!

Det flamme skal af Hevn og Harm,
imens du hviler ved min Barm.

ked Flammer tre det vaage vil:
med Hevns og Harms og Ømheds Ild.

Og stærk er hendes Knok endnu.
Den slider sejge Orm itu.

Saalangt som hendes Arme naae,
der, Søn, dit Rige skal du faae.

Der slaaer et Hjerte indenfor.
Et større findes ei i Nord.