Denne siden er ikke korrekturlest
31
Jeg saae engang en Frihed — ha!
hvor skjøn før den nedsank!
Som Stjernen herlig langtifra;
men dalende til Jorden, da
kun brast et usselt Luftsyn, ja
en Blære fyldt med Stank.
hvor skjøn før den nedsank!
Som Stjernen herlig langtifra;
men dalende til Jorden, da
kun brast et usselt Luftsyn, ja
en Blære fyldt med Stank.
Jeg byggede af Præstens Ord
et Tempel i min Barm
men dets Pillarer smeltet for
Fornuftens Blik, som Kinglens Snor
fra Græs til Græs paa høstlig Jord
for Morgenstraalen varm.
et Tempel i min Barm
men dets Pillarer smeltet for
Fornuftens Blik, som Kinglens Snor
fra Græs til Græs paa høstlig Jord
for Morgenstraalen varm.
Den Himmel, jeg da raabte til,
var snevre Hjernehvælv.
Min Sol var denne graa Pupil;
men Taarer var dens Straaleild;
den Gud, som skulde hjælpe til,
mit hjælpeløse Selv.
var snevre Hjernehvælv.
Min Sol var denne graa Pupil;
men Taarer var dens Straaleild;
den Gud, som skulde hjælpe til,
mit hjælpeløse Selv.
Mit sidste Lufteastels Ruin,
en omvendt Luftcollonn’,
til Ære for det hele Skin
udhuult i Muld, er Graven min:
en Afgrunds sorte Blik, hvorfra,
en omvendt Luftcollonn’,
til Ære for det hele Skin
udhuult i Muld, er Graven min:
en Afgrunds sorte Blik, hvorfra,
