Hopp til innhold

Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/62

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

30

du derfor sukke vil,
at Sukket idetmindste kan
hendøe i Blomsters Duft.

De Dommere de nikke dog,
om ei de høre stort.
To sammenbøi’de Veibredax,
to ømme Primler danne strax
Bønhørelsernes Port.

Men kan du sværge, at du fik
fra Hist saameget Svar,
som disse Blommers døde Nik
— velan! jeg gaaer de Trin, du gik;
og du mit Gravsted har.

Blot for din Stav jeg sælger dig
min Grav da, gamle Mand.
Jeg elsker den: af Alt, hvad jeg
har bygget, lykk’tes den kun mig:
det Tempeldyb i Sand.

Jeg byggede paa Manddoms Eed
— en Borg paa Hængedynd —
paa Qvindetroskabs Evighed;
for Dyd min Andagt knælte ned,
og fandt kun sminket Synd.