Denne siden er ikke korrekturlest
25
Den gamle Bonde, haard og ru
som Folgefonden, græder nu;
thi død er Rosenkrone.
Han seer mod næste Aar med Skræk;
thi hvo skal nu, naar Han er væk,
den strenge Fog’d forsone?
som Folgefonden, græder nu;
thi død er Rosenkrone.
Han seer mod næste Aar med Skræk;
thi hvo skal nu, naar Han er væk,
den strenge Fog’d forsone?
Dø nu, du fattig’ Enke! meer
du veed jo ei hvor Brødet er?
thi død er Rosenkrone.
Og klag du arme Bondebrud!
Hvem skal til Juul dig styre ud?
Du bli’er iaar ei Kone?
du veed jo ei hvor Brødet er?
thi død er Rosenkrone.
Og klag du arme Bondebrud!
Hvem skal til Juul dig styre ud?
Du bli’er iaar ei Kone?
Hans Rosendal er dybt nedsænkt;
det Fjeld er høit, som har den stængt;
dog rak hans Hjælphaand over.
Studenten arm, hvem Sorg og Sult
har jagt tilsengs, ifra hans Pult
faaer Brev, imens han sover.
det Fjeld er høit, som har den stængt;
dog rak hans Hjælphaand over.
Studenten arm, hvem Sorg og Sult
har jagt tilsengs, ifra hans Pult
faaer Brev, imens han sover.
Det var vel simpelt som hans Sjel
og kort, som til at gjøre vel
Hans eget Sinds Beslutten;
en Text gediegen som hans Tro,
veltalende, saa Nøden lo,
dog laae i Convoluten.
og kort, som til at gjøre vel
Hans eget Sinds Beslutten;
en Text gediegen som hans Tro,
veltalende, saa Nøden lo,
dog laae i Convoluten.
