Hopp til innhold

Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/359

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

327

Ad Vinduets Glar hun længe
  som Maanen stirred’ ind,
saa begge jeg forvexlet
  har vist i Febersind.

Hun nærmer sig, Hun nærmer sig
  som Maaneskinnet stilt.
Hvem sidder der? Nu kan jeg kun
  fortælle Resten vildt.

Saa skinner ei Aftenstjernen,
  ei Mars’es Karneol,
som Lægedraaberne funkled’
  i Tryllerskens Phiol.

Der sad Hun som af Fosfor,
  i Natdragt hvid som Snee;
dog lyste mod den Phiolen
  som Ild mod Lysetræ.

Der sad hun som hvide Ugle
  med kloge funklende Blik;
dog lyste mod dem Phiolen,
  ja med et Iisblinks Stik.

Jeg tømmer et Primulabæger,
  en Aurikel med Nektarsaft
til Ære for gamle Moer Sæther
  og hendes Phioles Kraft.