Hopp til innhold

Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/35

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

3

Da er Sorgen tung, for tung
for en Adams Søn saa ung,
  — ak, for tung at trodse,
naar jeg veed ei, om det er
Regnen eller Taarer, der
  gjennem Furer fosse.

Ha, til Taarer vænne sig,
saa jeg veed ei naar de, lig
  Stjerneskud, der bane
Straalevei i Taagen kold,
gled’ paa døde Muskelfold!
  — ak, en qvalfuld Vane!

Paa clastiskt Smiil afsted
som en Sølvpiil blank og hed
  flyve bør en Taare;
glimre her, og svinde hist
som den rappe Morildgnist
  under taktfuld Aare.

Men hos mig, saa ungt et Liv,
er alt Kindens Muskel stiv
  som en Bue rusten.
Da ei flyver Taarens Piil.
Regnbufarv’de Streng af Smiil
  er desuden brusten.

1 *