Denne siden er ikke korrekturlest
316
Fra Skogen havde nygivt Par
sig vundet Huns og Hjem.
Just førstegang hans Ager bar.
Fjernt suste lune Fyrre ned
Velsignelse til dem.
sig vundet Huns og Hjem.
Just førstegang hans Ager bar.
Fjernt suste lune Fyrre ned
Velsignelse til dem.
„Nu, Arne, har du her dig gjemt
for Bladet i min Bog?
Har jeg, saa har ei den dig glemt.
Hvad, om din hele Rydningsplads
jeg nu i Afdrag tog?
for Bladet i min Bog?
Har jeg, saa har ei den dig glemt.
Hvad, om din hele Rydningsplads
jeg nu i Afdrag tog?
Og har du fundet Raad tilsidst
til Bryllup og til Bo?
Hvad, om jeg nu din Hustru tog,
som Fuglen ifra Magens OØvist,
den Ene af de To?
til Bryllup og til Bo?
Hvad, om jeg nu din Hustru tog,
som Fuglen ifra Magens OØvist,
den Ene af de To?
Men pas nu her paa Jagtens Gang!
Der har du mit Gevær!
Din Hytte er dog ei saa trang,
at ei din Viv for denne Gang
mig gjerne huser der.“
Der har du mit Gevær!
Din Hytte er dog ei saa trang,
at ei din Viv for denne Gang
mig gjerne huser der.“
Foruden Lyst for første Gang
til Huus hun fulgte Gjæst.
Saa fræk og stolt hans Tale klang,
og uden den dens Mening har
hun i hans Øine læst.
til Huus hun fulgte Gjæst.
Saa fræk og stolt hans Tale klang,
og uden den dens Mening har
hun i hans Øine læst.
