Hopp til innhold

Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/345

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

313

Her dufted’ vilde Rosmarin
  i søvnig Jæterdreng
mangt Underværk af Drømme ind;
og Bakkens mosbegroede Ros
  var hvide Troldorms Seng.

Da sov jeg mere roligt der,
  end nu, om Høien var
bedækt med Fløil og Svanefjer;
thi en lebendig Satanas
  herover jaget har.

Jeg mindes denne Plet, fortabt
  i Skogens vide Skjød,
da den engang i Sved blev skabt
af Fattigdom om til en Eng
  af Kløver hvid og rød.

Jeg mindes her en Hytte trang.
  Jeg seet har dens Røg:
hvor mild og logrende den strøg
til Skogen, som med Bøn om Plads
  for Hytten og dens Vang.

Og Gran og Furu gjerne veeg,
  skjøndt Grundens Odelsæt.
Men Satan drive kan sin Leeg
i Skogens Øde, onde Blik
  kan gloe i Skyggen tæt.