Denne siden er ikke korrekturlest
307
Vidunder! Hiwmelens Vidunder!
I den største Rose sad der en Matrone, ikke større end en Humle,
og klædt som den i Gyldenstykkes Trøie og sort Skjørt
og spandt nogle fine Støvtraade ud af en Blomsterkolbe til Teen.
I den største Rose sad der en Matrone, ikke større end en Humle,
og klædt som den i Gyldenstykkes Trøie og sort Skjørt
og spandt nogle fine Støvtraade ud af en Blomsterkolbe til Teen.
„Srrr Stille!“ sagde hun. „Aabn med et Kys de sex
halvtudsprungne af disse Roser, skal du faae see mine sex ældste Døttre.
Vi ere Genier, Englenes Tjenerinder.
Alle Vi ere i din Moders Tjeneste.
Hun har sendt os for at forfærdige den Dragt,
hvori din Sjel skal fare hen.“
halvtudsprungne af disse Roser, skal du faae see mine sex ældste Døttre.
Vi ere Genier, Englenes Tjenerinder.
Alle Vi ere i din Moders Tjeneste.
Hun har sendt os for at forfærdige den Dragt,
hvori din Sjel skal fare hen.“
Jeg aabnede, som befalet, den ene Rose efter den anden.
I hver af dem sad en Genius, herligere klædt end Guldbillen.
Alle arbeidede de som Moderen.
I hver af dem sad en Genius, herligere klædt end Guldbillen.
Alle arbeidede de som Moderen.
Ansigterne syntes mig bekjendte.
De syntes mig at være afdøde Elsktes.
De syntes mig at være afdøde Elsktes.
„See, hvilken herlig rosafarvet Tunika, du skal faae!“,
sagde den Første.
sagde den Første.
„Frygt ikke for, at den er for liden,“ sagde den Anden.
„Saasnart den kommer ud under fri Himmel, udvides den.“
„Saasnart den kommer ud under fri Himmel, udvides den.“
20 *
