Denne siden er ikke korrekturlest
209
Langsmed Strand da Bølgen seiled’
viste første Gang i Speilet
den fagre Sky.
viste første Gang i Speilet
den fagre Sky.
Recitativ.
Guds Røst af døve Nat blev hørt;
den Bjergets tause Dyb fornemmed’,
og Luftens Streng blev rørt,
og Vindene sin Harpe stemmed’;
Stjerner sprang af Nattens Bryst,
Bjerget stod demantbelyst.
Guds Røst af døve Nat blev hørt;
den Bjergets tause Dyb fornemmed’,
og Luftens Streng blev rørt,
og Vindene sin Harpe stemmed’;
Stjerner sprang af Nattens Bryst,
Bjerget stod demantbelyst.
Solo.
„Vord Lys!“ Hvor var et Liv, før det blev sagt?
I Mulmets Moderliv laae Alt begravet;
Vulkaner stønned’ under Havet;
iblinde Taagestøtter raved’.
og Landets Omrids var ei lagt,
før Lysets Kilder strømmed’ ovenfra:
fra Jehovah.
„Vord Lys!“ Hvor var et Liv, før det blev sagt?
I Mulmets Moderliv laae Alt begravet;
Vulkaner stønned’ under Havet;
iblinde Taagestøtter raved’.
og Landets Omrids var ei lagt,
før Lysets Kilder strømmed’ ovenfra:
fra Jehovah.
Da rulled’ Bjerge sig i Fjernet hen,
saa let som Skjønhedstræk af Mesters Pen,
og Dale sank sig; fra de grønne Høie
sit Telt opspændte Himmelen;
Jorden, sin Brud, den saae med henrykt Brudgom Øie,
og Pagtens Ring imellem dem
syvfarvet sprang af Skyen frem.
saa let som Skjønhedstræk af Mesters Pen,
og Dale sank sig; fra de grønne Høie
sit Telt opspændte Himmelen;
Jorden, sin Brud, den saae med henrykt Brudgom Øie,
og Pagtens Ring imellem dem
syvfarvet sprang af Skyen frem.
