Hopp til innhold

Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/329

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

297

„Men en Doctors frie Kunst ham gjør
    overalt velkommen
    midti Hedendommen
sit Paulun han frit udspile tør.“ —

— Da jeg skulde nu see Pigen an,
    som saa nemt mig lærte
    faae, hvad jeg begjærte,
ja den nemme Vei til Hindostan:

— Ak! da var det jo min egen Brud.
    Da jeg hende favned’,
    Indien ei jeg savned’.
Al dets Rigdom straalte hun jo ud.

Ei har Indien sligt Demantklenod
    som min Elsktes Øie.
    Persiens Rosenhøie
ligne ikke hendes Kinders Blod.

Ei den Ynde have Indiens Feer,
    som de søde Drømme,
    der i Øiet svømme,
naar henover Havets Speil hun seer.

Indiens Perler ere graae imod
    hendes Stjernepande,
    hvor i Bad sig blande
Engles Tanker med en Evas Blod.