Side:Wergeland - Udvalgte lyriske Digte.djvu/294

262

„Hu, hvor fælt det rasler!
Bamse! Hu! der er den!
Hans dog slipper ei sin Bør
for alt hvad godt i Verden.
Liden Ekhorn bare
al den Støi i Skoven gjør:
  den kun vil
  ham Veien til
hans Bedstemoder vise.

Liden Ekhorn foran
hopper langsad Gjærde,
svinger sig fra Green til Green;
der er ei Ondt paafærde.
Vesle-Hans bagefter
slæber sig paa tunge Been.
  Gode Børn
  ei Ulv og Bjørn
tillader Gud at ændse.

„Gudskeelov der ligger
Bedstemoders Hytte.“
Ekhorn sætter sig paa Tag;
nu har han gjort sin Nytte.
„Nu skal Bedstemoder
varme sig i Ro og Mag.
  Eventyr
  om Skovens Dyr
hun skal mig nu fortælle.“